Hvem kan så rådgive dig når den kommunale myndighed vil anbringe et barn? - bisidder

Når du har en sag om anbringelse af dit barn, så er en af de vigtigste overvejelser du skal gøre, er omkring hvilken rådgiver du skal have til at hjælpe dig.

Derfor er det vigtigt at du vælger folk som du har tillid til, og rådgivere som er kompetente indenfor deres område, som er klar til at hjælpe dig med at føre din sag.

Her vil vi kikke nærmere på bisidder som rådgiver

BETA-VERSION

Velkommen til BETA-versionen af Anbragt-Barn.dk / TvangogMagt.dk - vi er igang med at udvikle siden og det er derfor BETA-versionen du sidder med her. 

Har du idéer til yderligere ting på webplatformen eller vil selv bidrage med tekst så er du velkommen til at skrive til redaktion@anbragt-barn.dk

En bisidder er en person, som bistår dig i mødet med det offentlige. Der findes både bisiddere som du skal betale for at have med, da det er en del af deres hverv, men der findes også frivillige bisiddere som kommer med og hjælper dig med at få orden i kaos så at sige. De skal lytte, observere og præsentere de synspunkter og løsningsforslag som er vigtige for dig. 

En bisidder kan også hjælpe dig med at skrive et brev, udfylde et skema eller bede om aktindsigt eller klage over en afgørelse.

Den frivillige bisidder arbejder ulønnet og er pålagt tavshedspligt. 

Når du skal til samtale med kommunen om anbringelse, er det en god idé at tage en bisidder med. Det kan være et nært familiemedlem eller en god ven, som kan være med til at støtte dig moralsk, og hvis der er behov for dette også hjælpe dig med at kommunikere med kommunen.

Det er vigtigt, at bisidderen forstår sin rolle med at støtte dig og ikke skal optræde som en part i din sag, idet dette ofte vil medføre, at konflikten optrappes yderligere.

Fordelen ved at medbringe en bisidder er, at fire ører hører bedre end to, og bisidderen vil kunne bekræfte de aftaler, som bliver indgået.

Hvis du er forældre til et barn, der er anbragt eller påtænkes anbragt, så skal din kommune tilbyde dig en faglig kompetent støtteperson. Dette er uanset, om der er tale om en frivillig anbringelse eller en tvangsfjernelse. 

Det sker efter servicelovens §54 hvoraf navnet fremkommer. Opgaven som en støtteperson har, kan både være at yde personlig og faglig hjælp og vejledning til dig. Læs mere

En af de allermest centrale rådgivere du vil have omkring dig i en sag om anbringelse er en advokat som uden sammenligning vil kunne være med til at føre din sag overfor kommunen, når kommunen begynder at forberede en sag om anbringelse.

Advokaten kan hjælpe dig som rådgiver med at påpege kommunens eventuelle sagsbehandlingsfejl, og sørge for at du bliver hørt både i Børn- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og ved domstolene. Læs mere

Hvis du er forældre til et barn, der er anbragt eller påtænkes anbragt, så kan en privat socialrådgiver hjælpe dig med din sag. 

En privat socialrådgiver kender reglerne for hvordan en sagsgang foretages, og hvordan en sag håndteres i en situation, hvor man kan være udfordret af psykisk sårbarhed eller hvor sagen kan være "groet fast" i den offentlige forvaltning. 

Samtidig kan en privat socialrådgiver yde personlig støtte og coaching i sociale sager.  Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gode artikler i din indboks

Brugerafstemning

Oplever du også problemer i sagsbehandlingen?

Tit ser man i sager om anbringelser, at kommunen ønsker at der udfærdiges en forældreressourceundersøgelse af en psykolog.

Derfor anbefaler vi at påse at der er tale om en autoriseret psykolog som skal stå for denne undersøgelse. Udover at det er en autoriseret psykolog så skal denne også være uafhængig som denne ikke er forudindtaget i din sag.  Læs mere

Search