Nyheder om Handicap

Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson til aftalen ”klare og konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet”, som blev præsenteret i dag i Beskæftigelsesministeriet.

• Overordnet set indeholder aftalen både elementer, der kan fremme borgernes retssikkerhed, og elementer der går den anden vej med forringelser af borgernes retssikkerhed. Det er for eksempel positivt, at man vil forenkle sanktionsreglerne, og at kommunernes anvendelse af sanktioner overfor ydelsesmodtagere fremover skal følges mere tæt. Det vil forhåbentlig medføre færre sagsbehandlingsfejl i fremtiden. I dag er det nemlig ca. en tredjedel af kommunernes sager på beskæftigelses- og socialområdet, som bliver omgjort af Ankestyrelsen i forbindelse med en klage. Samtidig viser Ankestyrelsens undersøgelser af de upåklagede sager, at kommunerne har store problemer med at anvende reglerne om sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
• Jeg savner dog fokus på den mere fremadrettede anvendelse af de nye sanktionsregler i aftalen, f.eks. gennem vejledningsmateriale til kommunerne, der kan sikre en ensartet og korrekt implementering af de nye regler og de nødvendige hensyn til borgernes retssikkerhed. Den aftalte opfølgning på kommunernes anvendelse af reglerne er bagudrettet, og det betyder, at der kan være kommuner, som kommer dårligt fra start, og hvor borgerne fortsat vil få for mange fejlbehæftede afgørelser.

• Det er også problematisk, at man fremover vil slå to fluer med ét smæk ved at sende partshøring og afgørelse til borgeren i samme brev - en såkaldt agterskrivelse. Det vil være svært for rigtig mange borgere at forstå denne proces, herunder at afgørelsen først bliver endelig efter en frist, og at denne frist kan udnyttes til at fremkomme med bemærkninger, der muligvis vil kunne ændre sagens resultat. En sådan ændring vil højst sandsynligt betyde, at forvaltningens sagsoplysning ofte vil stå alene, hvilket kan medføre en væsentlig forøgelse af antallet af urigtige afgørelser. De ressourcestærke borgere kan selvfølgelig benytte sig af klagemuligheden, men de mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet. Man må derfor spørge sig selv, om hensynet til en effektiv myndighedsudøvelse virkelig bør veje tungere end hensynet til retssikkerheden for samfundets svage grupper.
• Det er, så vidt jeg ved, første gang, at døren åbnes for sammenlægning af partshøring og afgørelse med de såkaldte agterskrivelser. Og jeg kan godt frygte, at det er et initiativ, der hurtigt vil sprede sig. Det vil kunne medføre en væsentlig forringelse af borgernes retssikkerhed på en lang række øvrige områder.

”Justitia Akademi” er navnet på et nyt akademi, som skal styrke jurastuderendes viden om nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse, og som skal ruste de studerende til aktivt at kunne tage del i samfundsdebatten om disse temaer.

Insititut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport, hvor de beskriver hvordan retssikkerheden halter for børn med handicap, så det betyder skolevægringer for mange af disse.

Tænketanken Justitia har udsendt en stærk kritisk rapport om boligens krænkelighed, hvor direktøren for tænketanken Jakob Macangama har gennemført en større undersøgelse om hvor mange love der kan føre til krænkning af boligen, og det viser sig at der er en støt stigende antal regler som tillader myndigheder at trænge ind i boligen. 

I forbindelse med et TVprogram søges forældre, der er blevet truet af kommunen søges, og som kan dokumentere det i form af brev, lydoptagelse eller lignende.

Det skriver formand for landsforeningen Autisme, Heidi P Thamestrup i et opslag for foreningens facebookgruppe. 

Heidi skriver endvidere, at det kan være alle former for trusler, idet der er brug for dokumentation ift at bevise at det sker. Har du som forældre til et barn med specielle behov været udsat for trusler, som kan dokumenteres, så er du velkommen til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så skal vi nok formidle kontakten til Heidi. Diskretion er en selvfølge i disse sager.

HandicapBarn har talt med Heidi, og hun oplyser til os, at hvis det er muligt også at skaffe dokumentation på trusler fra andre grupper uanset hvilken diagnose barnet har, så der det også okay. 

Hvis du ikke selv har været udsat for trusler som kan bevises, men kender nogle i din omgangskreds så er du også velkommen til at kontakte os så skal vi nok formidle kontaktet i fortrolighed.

hilsen Redaktøren