Nyheder om Handicap

Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson til aftalen ”klare og konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet”, som blev præsenteret i dag i Beskæftigelsesministeriet.

• Overordnet set indeholder aftalen både elementer, der kan fremme borgernes retssikkerhed, og elementer der går den anden vej med forringelser af borgernes retssikkerhed. Det er for eksempel positivt, at man vil forenkle sanktionsreglerne, og at kommunernes anvendelse af sanktioner overfor ydelsesmodtagere fremover skal følges mere tæt. Det vil forhåbentlig medføre færre sagsbehandlingsfejl i fremtiden. I dag er det nemlig ca. en tredjedel af kommunernes sager på beskæftigelses- og socialområdet, som bliver omgjort af Ankestyrelsen i forbindelse med en klage. Samtidig viser Ankestyrelsens undersøgelser af de upåklagede sager, at kommunerne har store problemer med at anvende reglerne om sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
• Jeg savner dog fokus på den mere fremadrettede anvendelse af de nye sanktionsregler i aftalen, f.eks. gennem vejledningsmateriale til kommunerne, der kan sikre en ensartet og korrekt implementering af de nye regler og de nødvendige hensyn til borgernes retssikkerhed. Den aftalte opfølgning på kommunernes anvendelse af reglerne er bagudrettet, og det betyder, at der kan være kommuner, som kommer dårligt fra start, og hvor borgerne fortsat vil få for mange fejlbehæftede afgørelser.

• Det er også problematisk, at man fremover vil slå to fluer med ét smæk ved at sende partshøring og afgørelse til borgeren i samme brev - en såkaldt agterskrivelse. Det vil være svært for rigtig mange borgere at forstå denne proces, herunder at afgørelsen først bliver endelig efter en frist, og at denne frist kan udnyttes til at fremkomme med bemærkninger, der muligvis vil kunne ændre sagens resultat. En sådan ændring vil højst sandsynligt betyde, at forvaltningens sagsoplysning ofte vil stå alene, hvilket kan medføre en væsentlig forøgelse af antallet af urigtige afgørelser. De ressourcestærke borgere kan selvfølgelig benytte sig af klagemuligheden, men de mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet. Man må derfor spørge sig selv, om hensynet til en effektiv myndighedsudøvelse virkelig bør veje tungere end hensynet til retssikkerheden for samfundets svage grupper.
• Det er, så vidt jeg ved, første gang, at døren åbnes for sammenlægning af partshøring og afgørelse med de såkaldte agterskrivelser. Og jeg kan godt frygte, at det er et initiativ, der hurtigt vil sprede sig. Det vil kunne medføre en væsentlig forringelse af borgernes retssikkerhed på en lang række øvrige områder.